Tour de Næstved 2011 i unik ramme
6. april 2011
Pressemeddelelse
Tour de Næstved 2011 i unik ramme
Gennem en årrække har erhvervsfolk, politikere og sportspersonligheder bakket op om elitesporten i Næstved via fundraisingaktiviteten Tour de Næstved. Sjælland Sport & Event A/S satser også på at kunne tilføre midler til elitesporten i Næstved i 2011.
Tour de Næstved vil i 2011 blive lavet i en mere offensiv ramme. Et af Danmarks mest unikke livefænomer De Glade Sømænd vil nemlig afholde deres eneste livekoncert i 4700 Næstved i forbindelse med indsamlingen. Koncerten bliver en unik oplevelse med De Glade Sømænd idet at rammerne laves specielle i et sømandsunivers. Der vil på dagen ikke blot være tale om en almindelig koncert med De Glade Sømænd, men derimod vil der blive afholdt en unik koncert i et unikt koncept. Sømandskonceptet vil nå ud i alle dele af showet og indpakningen vil have specielle elementer!
Foruden adgangen for sponsorer vil der også blive mulighed for at købe særskilte billetter til den unikke koncert. Ønsker du at købe billetter til eventen kan dette ske på Næstved Boldklubs hjemmeside http://www.naestvedboldklub.dk. Prisen for privatpersoner er 200 kr.
Tour de Næstved vil i år bestå af sponsorcykelhold fra Næstved Boldklub og Team FOG Næstved. Overskuddet fra eventen vil tilfalde sportsholdene og målene er at Næstved fortsat kan være med fremme i landets næstbedste fodboldrække samt i den absolutte top i dansk basketball. Det kræver naturligvis økonomiske midler at bevare en position på dette niveau.
Udover Næstved Boldklub og Team FOG Næstved vil Børnehjælpsfonden desuden modtage et beløb som en del af indsamlingen
Du kan opleve hele showet med koncert, cykelindsamling mv. den 18. juni 2011 i Næstved Hallerne. Foruden koncerten med De Glade Sømænd vil der desuden være præmier, opvarmningskoncert ved Mr. Swing Louis mv.
Offentliggørelse af cykelholdene vil blive bekendtgjort indenfor den nærmeste tid.